Fin Form A/S blev grundlagt i 1979 og er i dag Danmarks førende producent af specialemballage af pergamentpapir til fødevareindustrien. Med vores brede sortiment af forskelligartede pergamentforme og -rondeller er det først og fremmest virksomheder inden for bagerisektoren, Fin Form A/S henvender sig til.

For Fin Form A/S er en meget høj grad af fødevaresikkerhed et absolut ”must”. Vi er derfor også BRC-certificerede, og til vores produkter anvender vi udelukkende papir fra anerkendte europæiske papirmøller.

Vores kunder er først og fremmest danske og internationale fødevarekoncerner. Herudover har vi også et sortiment til håndværksbagere og supermarkeder.